Når mørket faldt på har man de seneste måneder kunne opleve en flot, lysende skulptur på I. Vilhelm Werners Plads i Odense.

Skulpturen hedder Cubic Alley og består af 38 specialbyggede vandtanke med indvendigt lys. Lyset består af en masse RGB-dioder i hver tank og styres af programering. De store kuber skifter hele tiden farve, så de danner forskellige mønstre eller lyser i regnbuens farver.

Skulpturen er sat op af Kenneth Danielsen.
Døm selv 😉

Filmstrimlerne er lavet over nogle bidende kolde aftener med snefygning og masser af blæst. Egentlig var sekvenserne lagt til side, stemplet som værende “sjove men kedelige”.

I et ledigt øjeblik faldt jeg atter over strimlerne og besluttede mig for at se det hele igennem, for at se om der dog ikke var noget af det, jeg kunne bruge.

Jeg kunne konstatere at der over dagene havde været en del aktivitet ud over skulpturens regnbuefarver. Efter at ha pillet alt materialet fra hinanden, for at samle det igen, er der kommet denne lille film ud af det.